Ung mand død efter soloulykke – 60-årig hårdt kvæstet


En 27-årig mand er lørdag aften omkommet i forbindelse med en trafikulykke på Ørbækvej nord for Svendborg. En 60-årig er hårdt kvæstet.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter. Der er tale om en soloulykke.

– Bilen med de to mænd er øjensynligt kommet kørende mod syd, hvor man af ukendte årsager har mistet herredømmet over bilen og endt i modsatte side.

– Det var formentlig den omkomne, der var faf bilen, skriver politiet.

Fyns Politi oplyser, at de pårørende er underrettet.

Der foregår stadig undersøgelser på stedet. Men vejen er genåbnet for trafik.

/ritzau/