Kvindelig bilist taget med en promille på over 2,0: Fik sin bil beslaglagt


Arkivfoto


Lørdag kl. 19.11 anmeldte en opmærksom bilist, at en anden bilist kørte slingrende og usikkert ad Landevejen ved Tuse i retning mod Holbæk. Politiet fik på Kalundborgvej kontakt til og standset personbilen, der blev ført af en 65-årig kvinde fra Gislinge.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Hun talte snøvlende og var noget påvirket af spiritus, hvilket en alkometer-test også bekræftede. Kvinden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Hun fik efterfølgende udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og løsladt efter afhøring til sagen.

Den sigtede måtte også aflevere bilen til politiet, som beslaglagde den med henblik på senere konfiskation. Årsagen var, at alkometer-testen gav politiet grund til at formode, at alkoholen i den 65-åriges blod ville overstige 2,00 promille.

Ifølge reglerne i færdselsloven kan en sigtets bil derfor beslaglægges, selv om den sigtede ikke tidligere er afsløret i eller dømt for spirituskørsel.