Mand søger tilflugt på tankstation efter voldsomt overfald


Arkivfoto


En mand er mandag eftermiddag blevet udsat for et voldsomt overfald ved Gørlev på Vestsjælland.

– Vi får klokken 14.57 en anmeldelse om, at en mand har søgt tilflugt på Shell-tanken på Gørlev landevej efter et voldsomt overfald, fortæller vagtchef Michael Sehested fra Midt- og Veststjællands Politi.

Offeret er bragt til Rigshospitalet, men vagtchefen kan ikke sige noget nærmere om hans tilstand. Han kan heller ikke sige, om der er brugt våben.

– Det er noget af det, vi er ved at undersøge, forklarer han.

To formodede gerningsmænd er flygtet fra stedet i en mindre hvid bil.

– Hvis man har bemærket den hvide bil eller i øvrigt har oplysninger om overfaldet, må man meget gerne ringe til os på 114, siger vagtchefen.

/ritzau/