Søndag er otte personer blevet fængslet i en stor sag om våben og narko.
Local Eyes har tidligere citeret andre medier for, at personer fra Hells Angels var blandt de anholdte, men det har ikke været tilfældet.
– Ingen fra Hells Angels er blevet ransaget, sigtet eller anholdt. Aktionen rettede sig således ikke mod Hells Angels, der intet har med aktionen at gøre og ikke er mål for den, lyder det til Fynes.dk fra Hells Angels advokat, Peter Secher.
Advokatens udtalelse bliver understøttet af udtalelser fra politiet. Ifølge vicepolitiinspektør i SEØ, Torben Henriksen er således ingen af de anholdte direkte relateret til rocker- eller bandemiljøet.