Muligt stenkast fra bro tjekkes ved Øresundsmotorvej


Arkivfoto

Øresundsmotorvejen mod København er fredag morgen spærret mellem afkørsel 18 og 19. Det skyldes, at politiet er ved at undersøge stedet ved en motorvejsbro.

- Der er anmeldt stenkast fra en motorvejsbro. Tidshorisont ukendt. Intet yderligere for nuværende, skriver Københavns Politi på Twitter klokken 07.45.

Det står intet om, at nogen skulle være kommet til skade i den anmeldte episode.

/ritzau/