Rambuktyve smadrer fotoforretning: Fyldte bilen med dyrt udstyr


Fotoforretningen dagen efter rambuktyveriet.

Sent torsdag aften smadrede tre personer med hætter og iført hvide overtræksdragter en bil ind i en fotoforretning i Holte.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet fik anmeldelsen klokken 22:48 om de tre personer i hvide dragter. De knuste frontpartiet på Iamga, en fotoforretning på Rønnebærvej i Holte.

Herefter fyldte tyvene bilen med dyrt udstyr fra forretningen.

Bilen som blev brugt til tyveriet var en stjålet VW Sharan med registreringsnummeret CG59643.