Panodil til morgenmad: Hver tredje bygningsarbejder er på piller


Arkivfoto


Der knokles så meget på byggepladserne, at 12 % af bygningsarbejderne tager smertestillende medicin en eller flere gange om ugen. Det er en kultur, der skal gøres op med, lyder det fra både Dansk Byggeri og 3F.

Det skriver Avisen.dk.

Et rundstykke med ost, en kop kaffe og to Panodiler. Sådan starter mange håndværkere dagen. Over halvdelen af landets bygningsarbejdere tager på arbejde, selvom de har smerter, og hver tredje må tage smertestillende medicin for at klare arbejdet.

– Rigtig mange af dem har en forventning om, at det vil blive negativt modtaget af deres ledere, hvis de melder sig syge på grund af smerter eller sætter tempoet ned for at tage hensyn til kroppen, siger Ph.d. Jeppe Ajslev fra Roskilde Universitet til Avisen.dk.

Han har undersøgt holdningen til smerter blandt murere, betonarbejdere, tømrere og stilladsarbejdere, og han har blandt andet spurgt dem, hvor ofte de tager smertestillende medicin.

12 procent svarer, at de tager piller hver dag eller et par gange om ugen, mens 21 procent gør det et par gange om måneden.

Det høje antal kommer bag på arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.

– Det er nyt for os, at så mange tager smertestillende. Det er jo helt vildt, og det skal vi finde ud af, hvad vi kan gøre ved, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

Tallet svarer til gengæld meget godt til tidligere undersøgelser, som 3F har lavet.

– Mange af vores medlemmer tager piller som en del af morgenmaden hver eneste dag for at komme på arbejde, siger arbejdsmiljøpolitisk chef Ulla Sørensen.

Ifølge Jeppe Ajslev er der brug for en helt ny måde at organisere arbejdet i byggebranchen, så der bliver bedre muligheder for at holde fri og søge behandling, hvis man har ondt.

Men det handler også om indstillingen til smerter.

– Det er ikke normen i branchen, at der bliver taget hensyn til kroppen. Så bygningsarbejderne skal også selv være mere opmærksomme på, at smerter ikke bare skal ignoreres, siger han.

Her løber arbejdsgiverne tit panden mod en mur, når de prøver at indføre tekniske hjælpemidler, der skal mindske de tunge løft, som giver smerter.

– Hvis der bare er ét handyr i flokken, som er imod det, så kan vi ikke få nogen forandring igennem, siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri har været med til at finansiere Jeppe Ajslevs Ph.d. og vil meget gerne arbejde videre med, hvordan man får bygningsarbejderne til at tage mere ansvar for deres egen og hinandens sikkerhed og sundhed.

– Hvis der i den gruppe, man arbejder sammen med, er en bestemt holdning til, hvordan man arbejder, så betyder det mere, end at der kommer en chef og siger: “Jeg vil gerne have, at I skal bruge et teknisk hjælpemiddel,” siger Mette Møller Nielsen.

Der er ingen tvivl om, at der skal fokus på kulturen på byggepladserne, det er de enige i i 3F, som også har spyttet penge i Jeppe Ajslevs Ph.d.

– Hvis sikkerhed og omtanke italesættes dagligt, så tages der større hensyn og færre chancer, siger arbejdsmiljøpolitisk chef Ulla Sørensen.

Hvis man bliver ved med at se igennem fingre med smerterne, bliver det for dyrt i den sidste ende, mener hun.

– Mange tager jo smertestillende for ikke at blive sygemeldt, men hvis man gør det i for lang tid, kommer man måske ikke i behandling, og så bliver man jo nedslidt og må til sidst forlade arbejdspladsen, siger hun.

For 3F er det også afgørende at fokusere på arbejdsmiljøet og prioritere det forebyggende arbejde. Derfor er Ulla Sørensen også meget utilfreds med, at regeringen vil skære i midlerne til Arbejdstilsynet, hvilket vil betyde færre tilsyn på byggepladserne.

– Når regeringen skærer i kontrollen, er det mine medlemmer, der betaler prisen, siger hun.