Fire rumænske mænd varetægtsfængslet for tyverier


Arkivfoto


Retten i Odense varetægtsfængslede tirsdag fire rumænske mænd, som mandag blev taget efter et indbrudsforsøg i Glamsbjerg.

De sigtede på henholdsvis 19, 23, 24 og 35 år blev også taget med en del smykker og erkendte sig delvis skyldige i de rejste sigtelser.

De er alle varetægtsfængslede i fire uger for at sikre deres tilstedeværelse under sagen og for at undgå, at de vanskeliggør forfølgning i sagen ved at samstemme forklaringer eller lignende.

De fire fængslede kærede alle afgørelsen om varetægtsfængsling.