Cykelrytter påkørt da han svingede ud foran bil


Arkivfoto


En 29-årig familiefar fra Birkerød blev søndag alvorligt kvæstet bragt til Rigshospitalets Traumecenter, efter at han var blevet ramt af en bil, som han ifølge vidner svingede ud foran på en cykeltur i Lynge i Nordsjælland.

Ulykken skete i krydset Vassingerødvej og Nymøllevej. Motionscyklisten kom kørende ad Nymøllevej i vestlig retning.

– Pludselig svingede han til venstre ud foran bilen, der påkørte ham bagfra, fortæller vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

En lægeambulance bragte den bevidstløse mand til behandling på Rigshospitalet.

/ritzau/