Motorvej på Fyn var spærret efter ulykke

Den fynske motorvej var mandag formiddag spærret for trafik mod vest mellem afkørslerne til Nyborg V og Langeskov.

Fyns Politi oplyser lidt efter klokken 11, at redningsfolk er fremme på stedet. Men det er ikke muligt at sige, hvor længe motorvejen vil være spærret, lyder det.

Politiet har umiddelbart heller ingen nærmere oplysninger om antallet af involverede køretøjer i ulykken.

Man forventer at kunne åbne for én vognbane inden klokken 11.40.

/ritzau/