Pædofil-sigtet: Krævede nye sexovergreb hver 14. dag


Arkivfoto


Tirsdag starter sagen mod manden fra Randers, som angiveligt har drevet et omfattende website med børneporno. Medlemmerne skulle jævnligt levere nye billeder og video, ellers ville de blive smidt ud.

LÆS OGSÅ: 48-årig fra Randers: Bag massevoldtægt af børn på internettet
Sådan lyder nogle af anklagerne i sagen, som er en af de største pædofilisager i Danmark.

Koordinering af overgrebene på børn og udvekslingen af børneporno foregik på på de to websider, ”Hoarders Hell” og ”The Love Zone”. Flere af de personer, der har været en del af netværket, er anholdt i udlandet, bl.a. Holland, Sverige, USA og Australien, og flere sidder nu varetægtsfængslet.

Derudover er den 48-årige mand tiltalt for selv at have begået overgreb mod fire børn, hvor det yngste ikke var ældre end to år.

Manden er også tiltalt for”forsøg på menneskehandel” ved, i 2010, at have rejst til Rumænien og forsøgt at købe eller på anden måde skaffe et barn, som skulle bringes til Sverige.

Sagen begynder den 20. oktober ved retten i Randers, hvor der er afsat 15 retsdage.