Mand skudt i hovedet: Politiet til gerningsmanden – vi ved hvem du er


Arkivfoto


I forbindelse med drabsforsøget i Køge søndag aften har Københavns Politi i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi ledt efter en navngiven person på flere forskellige adresser i Stor-København.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet leder efter en mand, der beskrives som værende ikke-etnisk dansker, 20-25 år, 175-180 centimeter høj, kraftig af bygning og “mere eller mindre” skaldet.

Politiet mistænker den pågældende for at være involveret i drabsforsøget i Køge søndag aften.

Eftersøgningen af den mistænkte fortsætter, og politiet vil gerne have tip om evt. opholdssted fra nogle, der kender til sagen.

Navn og foto af den mistænkte tilbageholdes af politiet indtil alle muligheder for at finde pågældende anses for udtømte.