Røg en joint med ukendt stof: 16-årig troede han skulle dø


Arkivfoto


En 16-årig mand troede han skulle dø efter, at han røg med på en joint i sidste weekend. Den unge mand og en kammerat troede det var almindelig hash, men de blev begge syge og troede de skulle dø. De blev begge indlagt på sygehuset.

Det skriver Metroxpress

Sammen med to venner delte den 16-årig, det han troede var en almindelig hashjoint, på banegården i Næstved. De havde fået jointen af en vens ven som en ’smagsprøve’, og havde dagen i forvejen også været i selskab med manden. Vennerne syntes, at jointen lugtede lidt af benzin, men røg den alligevel, skriver Metroxpress


Politiet advarede straks imod det farlige stof via twitter.

Tre unge indbragt til Næstved Sygehus efter at have indtaget/røget stærkt stof. Pt. ukendt stof og oprindelse. Pas på, skrev politiet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på twitter søndag aften.

Politifolk gik også søndag aften ud på gaderne i et forsøg på at spore sælgeren af stoffet.

Ifølge den 16-årige mand som Metroxpress har været i kontakt med, følte han sig allerede få sekunder efter første hiv påvirket, men tænke ikke videre over det, da manden på forhånd havde sagt, at det var ekstra stærkt hash.

Alle farver og lyde smadrer bare sammen – og så begynder mit liv at rulle forbi igen og igen på nethinden som en kort film. Jeg troede, at jeg skulle dø. Det var meget ubehageligt, forklarer den 16-årige til Metroxpress.

Sydsjællands Politi ved endnu ikke præcist, hvad de unge mennesker indtog. Indtil videre har prøverne vist udslag for hash, men om der også var andre ting iblandet, ved man endnu ikke, oplyser vagtchef Ove Christoffersen.