Arkivfoto
De er sat i verden for at finde job til arbejdsløse, men jobcentrene selv er rædsomme arbejdspladser, hvor dårligt arbejdsmiljø og grædende kollegaer er hverdag.
Der bliver ofte skrevet om folk, der kommer i klemme i det offentlige. Jobcentre trækker sager i langdrag og sender syge i arbejdsprøvning. Men hvordan er at stå på den anden side af skranken og balancere strømme af lovændringer, utilfredse borgere og strenge krav om resultater?
Kun 38 procent af de jobcentre, som Arbejdstilsynet har besøgt det sidste år, har fået tilkendt en grøn smiley. I 62 procent af besøgende vurderede de, at arbejdsmiljøet satte de ansatte i fare.
Det viser en opgørelse, som
har foretaget.Derfor har
søgt aktindsigt samtlige rapporter fra 2015. Her er nogle eksempler på, hvor hårdt det kan være at være ansat i et jobcenter.I 75 procent af de jobcentre, som Arbejdstilsynet har haft bemærkninger til, har de ansatte været plaget af tidspres og stor arbejdsmængde. Det har ifølge flere af rapporterne resulteret i sygemeldinger på grund af stress.
– Man føler, man er ved at drukne og kun lige kan holde hovedet over. Man går syge på arbejde, eller arbejder hjemme, mens man er syg.
Sådan har medarbejdere blandt andet beskrevet det tidspres, som de føler. Et pres der betyder, at nogle ikke når at afholde de planlagte pauser. Andre spiser deres mad foran computeren.
På et andet jobcenter, beskriver medarbejderne, hvordan de har ondt i hovedet og maven, når de er på arbejde. De bekymrer sig nemlig konstant om, hvordan de skal komme igennem den store opgavemængde.
Og når tidspresset bliver for stort og overblikket forsvinder, bryder nogle sammen.
“De oplyser, at ‘det er svært at være vidne til kollegaer, der er kede af det’, og at de på skift græder på kontorerne.”
I en af rapporterne beskrives det blandt andet, hvordan samtlige kollegaer enten er bekymrede for deres eget ve og vel eller deres kollegaers.
“Det er ‘hårdt’ at se kolleger gå grædende fra teammøder, tale sort og være konfuse eller ikke at kunne klare sine ‘almindelige’ arbejdsopgaver.”
Det dårlige arbejdsmiljø ender også med at stille borgerne dårligere. I flere af rapporterne giver medarbejderne udtryk for, at de på grund af tidspresset og det manglende overskud ofte går på kompromis med kvaliteten.
“De ansatte oplyser, at de går til yderligheder og også for langt, i bestræbelsen på at nå deres opgaver. De bliver nødt til at slække på kvaliteten og omgås procedurer, og de går alvorligt på kompromis med retfærdigheden overfor borgerne og med retfærdighedsfølelsen i dem selv.”
I et andet jobcenter fortæller de ansatte, hvordan de kommer til at henvise til forkerte paragrafer, vedhæfter dokumenter på den forkerte sag eller bare skriver noget, der er forkert.
Nogle medarbejdere oplever også at snakke i telefon med en borger og tro, at det er en anden.
Og de ansatte på jobcentrene er bestemt ikke ligeglade med, at de ikke kan udføre deres arbejde ordentligt. Flere fortæller Arbejdstilsynet, hvordan de lider af dårlig samvittighed overfor borgerne.
Nogle får også dårlige kvaler ved at skulle følge retningslinjer og derved presse borgerne.
“Dårlig samvittighed over, at skulle presse svage borgere ud i et ressourceforløb, de ikke magter.”
I et af jobcentrene har de dårlige forhold betydet, at de ansatte er begyndt at lede efter nye job.
“Samtlige medarbejdere oplyser, at såfremt situationen med stor arbejdsmængde og tidspres forbliver uændret, kan de ikke forestille sig at have jobbet om et halvt år.”