25-årig somalier taget med 16 kilo khat


Khat. Arkivfoto


Ved en toldkontrol, som SKAT gennemførte onsdag eftermiddag af en Eurolines-bus i Nørre-Alslev, dukkede en kuffert op, som var fyldt med det euforiserede stof khat.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En passager i bussen – en 25-årig somalisk mand – erkendte, at kufferten var hans. Han legitimerede sig med et italiensk pas, som blev vurderet som falsk, og da han ikke havde nogen gyldig opholdstilladelse, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for ulovligt ophold.

En kontrolvejning viste, at der var tale om 15,7 kg tørret khat og 0,21 kg frisk khat. Den 25-årige fremstilles torsdag i grundlovsforhør.