Gerningsmand skudt af politiet: Politimand ramt af skud


BJERREBY: Fyns Politi oplyser, at den aktion som man iværksatte på Tåsinge tidligere i dag er afsluttet. I forbindelse med aktionen er gerningsmanden blevet hårdt såret og på vej til OUH. De pårørende er underrettet.

Den Uafhængige Politianklagemyndighed har overtaget efterforskningen og Fyns Politi kan derfor ikke oplyse ydereligere i sagens anledning.

Fyns Politi oplyser yderligere at en politibetjent i forbindelse med aktionen er blevet ramt i overarmen af et skud, betjentens pårørende er underrettet.

Politibetjenten er under behandling på Odense Universitets Hospital og har det efter omstændighederne godt, oplyser Fyns Politi.

Hele sagen startede tirsdag eftermiddag kl. 13.13 hvor Fyns Politi fik en anmeldelse om at en person i en ejendom nær Bjerreby på Tåsinge havde afgivet trusler med et våben og senere skud mod en anden person og herefter forskanset sig i sit hus.

Flere patruljer blev herefter sendt til adressen, og et stort område omkring den forskansede person blev afspærret, ligesom en række beboere i nærheden blev bragt i sikkerhed.

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.