Dreng stukket med kniv på Frederiksberg


Politi afspærrer området nær Finsensvej på Frederiksberg


Fredag aften er en person blevet stukket med en kniv i benet, det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Like localeyes.dk på Facebook

– Vi har fået en anmeldelse om, at en person er blevet stukket med en kniv. Vi er til stede derude og har fået fat i den forurettede, men vi leder stadig efter gerningsmanden, siger vagtchef ved Københavns Politi, Kristian Aaskov til Ekstra Bladet.

Knivofferet er en dreng på 15 år, som er bragt til Rigshospitalet. Hans tilstand er ukendt.

Knivstikkeriet er sket på Finsensvej på Frederiksberg. Politiet har afspærret gerningsstedet og opfordrer vidner til at ringe 114.

Ifølge Ekstra Bladet leder politiet efter fem til seks indvandrerdrenge, som måske kan sættes i forbindelse med overfaldet.