For hård træning i motionscenteret: Brækkede sig i bilen og kørte galt


Arkivfoto


En bilist kørte torsdag formiddag galt, angiveligt fordi han kort forinden havde trænet så hårdt, at han måtte brække sig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Episoden skete i Morgenstrup på Sydsjælland.

Her forlod en 70-årig mand fra Pederstrup et motionscenter i bil. Han blev dog kort efter dårlig, angiveligt fordi han havde trænet for hårdt.

På Præstø Landevej skulle han derfor pludselig kaste op, og han mistede derved herredømmet over bilen. Bilen kom over i den modsatte kørebane og fortsatte ned ad en skrænt foran Mogenstrup Kro, hvor den ramte nogle kloakrør.

Heldigvis skete der ingen personskade ved uheldet, men kun mindre skade på bil og kloakrør.