Seks-syv voldsmænd overfaldt 16-årig dreng


KØGE: Fredag aften kl. 22.50 anmeldte moren til en 16-årig dreng, at han kort forinden var blevet udsat for vold på Ølsemaglevej, her havde sønnen været på vej hjem ad stien ved mindestenen, da en gruppe på seks-syv drenge, som kom kørende på tre knallerter overfaldt den 16-årige.

Han blev slået og sparket af flere fra gruppen, overfaldsmændenevar alle maskeret med halsedisser i grøn eller blå. Nogen af dem havde dødninghoveder på halsedisserne.

Under overfaldet slog den 16-årige fra sig en enkelt gang, her ramte han den ene voldsmand, så hans maskering gled ned, og den forurettede kunne se hans ansigt. På nuværende tidspunkt ingen oplysninger om motivet til overfaldet.

Gerningsmanden der fik afsløret sit ansigt beskrives som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 17-20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort hættetrøje, sorte cowboybukser/jokkingbukser, sorte Nike air force sko, halsedisse med dødningehoveder på.

Poltiet efterforsker sagen og søger vidner til overfaldet. Borgere der har set noget i forbindelse med episoden, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.