Fattigdommen rykker længere og længere op, og er ved at indhente middelklassen, lyder det fra Lisbeth.
– Der er noget rivravruskende galt i samfundet. Det er folk ved at vågne op og se.
Sådan lyder den kontante besked fra Lisbeth Sand til
Lisbeth er pædagog og har fast job. Men onsdag vil hun stå side om side med arbejdsløse og syge, når flere forskellige netværksgrupper demonstrerer til Folketingets åbning. Demonstrationen har fået en del opmærksomhed og opbakning på Facebook.
– Det, jeg fornemmer, er, at folk er bange. Mest de syge, men også almindelige mennesker, som er bange for at miste deres job. Der blæser nye politiske vinde, og der skal skæres endnu mere ned, siger hun med henvisning til blandt andet Venstres udspil om et nyt kontanthjælpsloft, men også de mange mennesker, der sidder fast i ressourceforløb.
Lisbeth Sand har været aktiv i Mødrehjælpen og foreningen Stemmer på Kanten, og er nu med i Folkebevægelsen for Social Retfærdighed. Hun har også har været bisidder for forskellige borgere, der er kommet i klemme. Og hun ser flere og flere tilfælde af det, hun kalder massiv fattigdom, skriver
.– Middelklassen ville blive overrasket over, hvor slemt det er. Man tror måske, at rigtig fattigdom er noget, der drejer sig om et lille antal hjemløse, men sådan er det ikke mere. Jeg ser et samfund i frit fald. Fattigdommen rykker længere og længere op, og er ved at indhente middelklassen, siger hun og uddyber:
– Jeg ser flere og flere helt almindelige familier, der pludselig ryger ned i fattigdom på grund af sygdom. Blot man er syg i fem måneder, så er man færdig. Jeg kan for eksempel nævne en mand, som havde en pæn årsindtægt på en halv million kroner, men blev syg, mistede jobbet, mistede sygedagpengene, så røg huset, og så gik konen. Nu bor han i en halvandenværelses lejlighed og må nogle gange gå på jagt i skraldespande efter mad.
Over 1.000 mennesker har tilmeldt sig demonstrationen, som er arrangeret af flere forskellige netværksgrupper og græsrodsbevægelser. Lisbeth Sand håber, at der dukker mange op, men hun ved, at mange ikke kan, selvom de gerne ville.
Mange syge har nemlig ikke kræfterne til at møde op – og mange arbejdsløse har ikke råd til at tage til København. Derfor har Lisbeth Sand oprettet en alternativ, virtuel demonstration på Facebook til dem, der vil vise, at de er der i ånden. Indtil nu har 866 personer tilmeldt sig.
– Jeg regner med at printe deres navne ud på et stykke papir og måske hænge dem på en tørresnor og så aflevere dem til en minister. Selvom det måske bare bliver smidt ud, håber jeg alligevel, at hvis vi er mange nok, kan vi med tiden presse på og ændre politikken, siger Lisbeth Sand.
– Og så tror jeg, folk håber på at komme af med nogle frustrationer ved at føle, at de gør noget på en fredelig måde. Jeg har indtryk af, at der er ved at ophobe sig en fantastisk vrede i befolkningen. Jeg kan mærke den selv, og jeg er endda ikke en af dem, der er blevet personligt ramt. Folk føler, at de hamrer på en lukket dør, men at de ikke kan råbe politikerne op, og jeg kan godt blive bekymret for, om folk ender med at ty til andre metoder, fortsætter hun.
– Jeg er meget imod at man tyr til voldelige metoder eller optøjer, og det gør mig enormt ked af det, hvis vi som samfund ender der. Det frygter jeg virkelig. Men det sker jo i andre lande, og vi danskere er jo i bund og grund ikke forskellige fra franskmænd og englændere. Når det som regel er foregået fredeligt i Danmark, tror jeg det hænger sammen med, at vi har haft det grundlæggende godt. Men når vores leveforhold begynder at ligne dem i andre lande, er jeg bange for at danskernes reaktioner også gør.