Mand varetægtsfængslet for at nikke betjent en skalle


Arkivfoto


En 37-årig mand fra Esbjerg er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger for vold mod tjenestemand, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Da manden torsdag skulle transporteres i en af politiets biler, nikkede han en politimand en skalle, så betjenten fik næseblod.

I et grundlovsforhør ved retten i Esbjerg er manden i dag blevet fængslet fire uger i surrogat. Det vil sige, at han er indlagt til psykiatrisk behandling.