Screendump fra den sigtedes profil på Facebook.
Manden, som er fængslet for at have stukket en betjent i maven med kniv, er inspireret af manden bag terrorangrebet ved Krudttønden, Omar El-Hussein.
Den sigtede fra Center Sandholm har ifølge BT en ulv som profilbillede, og som coverbillede har han et foto af politi på gaden i forbindelse med terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.
– Det tyder på, at han er besat af sagen, og det tyder på, at han kopierer Omar, lyder vurderingen fra den svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp efter BT viste ham billeder fra den sigtedes Facebookside.