Arkivfoto
En mand er blevet ramt af et lyn i Kastrup Lufthavn i København.
Det bekræfter vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi.
– En medarbejder, der arbejder i lufthavnen er blevet ramt af lyn, siger vagtchefen.
– Det er sket inde på lufthavnens området.
Københavns Politi modtog anmeldelsen om hændelsen klokken 22.25.
Den ramte er en 58-årig mand, oplyser vagtchefen. Politiet kan omkring klokken 23.30 ikke oplyse nærmere om mandens tilstand.
– Det kan jeg ikke sige mere om, før jeg har fået en opdatering fra stedet, siger Michael Andersen.
Han oplyser, at der er en ambulance og patruljer på stedet.
/ritzau/