24-årig idømt fængsel for handel med amfetamin


Arkivfoto


Svendborg lokalpoliti fik under en efterforskning af en sag om handel med narkotika i Svendborg oplysninger, der bragte politiet til Marstal i Ærø, hvor politiet under en ransagning fandt en større mængde amfetamin hos en 24-årige ærøbo, skriver Fyens Politi i en pressemeddelelse.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Retten i Svendborg afsagde i tirsdags dom i sagen mod den 24-årige, som blev idømt en fængselsstraf på et år, hvoraf 3 måneder skal afsones.

Han blev dømt for at have været i besiddelse af mellem 70-80 gram amfetamin med henblik på videresalg, for forsøg på at have medvirket til videresalg af yderligere 100 gram amfetamin samt medvirket til videresalg af 50-60 gram kokain på Sydfyn. Dommen er en af flere i en sag om salg af større mængder amfetamin og kokain på Ærø og Sydfyn i øvrigt, hvor flere personer fra området samt fra Sjælland har været involveret. Den 24-årige ærøborger tilstod i retten sigtelserne mod ham.