Penis-kunstner anholdt under aktion mod Islamisk Stat


Flaget som blev anvendt i aktionen. Uwe Max Jensen oplyser, at han har fået flaget specialfremstillet af en tekstilkunstner, der ønsker at være anonym. Det er sket fordi han ikke ønskede at støtte Islamisk Stat ved at købe et flag fra organisationer, der sympatiserer med terrororganisationen.

Billedkunstneren Uwe Max Jensen er fredag eftermiddag blevet anholdt på Glyptoteket i København under en aktion mod Islamisk Stat.

Uwe Max Jensen ville udstyre skulpturen - 'Trold, der vejrer kristenblod' - med et Islamisk Stat-flag.

- Vi lever i en ny tid, hvor det ikke er trolde, der truer kristne, men derimod islamister i primært Mellemøsten, lyder det fra kunstneren i en pressemeddelelse.

Der gik dog ikke mere end få minutter før end Uwe Max Jensen blev anholdt af tre betjente i civil.

Herefter blev han ført bort, fortæller fotografen fra Local Eyes, som har filmet hele episoden.

... opdateres.