Ny sag chokerer USA: Betjente skyder sort mand i kørestol


Video fra Youtube


En sort mand i kørestol blev torsdag dræbt af to betjente i Wilmington i Delaware, USA.

Like localeyes.dk på Facebook

En privat video som lige nu bliver delt på nettet viser to betjente skyde og dræbe den 28-årig kørestolsbruger Jeremy McDole. I følge betjentenes forklaring frygtede de at kørestolsbrugeren ville trække en pistol og skyde efter dem. Og da den 28-årige ikke ville efterkomme betjentenes ordre om at række sine hænder i vejret, valgte betjentene at åbne ild.

Det skriver Daily News

Videoen viser to betjente nærme sig den 28-årige kørestolsbruger. Betjentene råber at han skal række hænderne i vejret. Det gør han ikke og sekunder efter lyder der flere skud og Jeremy McDole falder død om på gaden.

Ifølge politichef Bobby Cummings var Jeremy McDole bevæbnet, da politiet dukkede op for at undersøge en anmeldelse om skyderi. Da McDole greb efter sin pistolen, åbnede betjentene ild, forklarer politichefen.

Familien nægter at Jeremy var bevæbnet og at han aldrig kunne finde på at skade nogen. Hans onkel, Eugene Smith udtalte, at han var med Jeremy omkring 15 minutter før skyderiet, og han ikke havde set nogle skydevåben.

Jeremy McDole blev lammet fra livet og ned i 2005 efter at være blevet skudt i ryggen.