Embedslægen oplyser, at medicinen kan være farlig i ukyndiges hænder – særligt mærket Lithium, som kan give hjerteforstyrrelse i farlig grad. Arkivfoto
Mandag den 21. september i tidsrummet kl. 1700 – 2000 mistede en patient en større mængde piller i Aalborg midtby. Pillerne var kort forinden afhentet på apotek. Pillerne kan være farlige i ukyndiges hænder og efter aftale med embedslægen advares mod indtagelse af disse.
Det advarer Nordjyllands Politi om i en pressemeddelelse.
Der er tale om 2 pilleglas med hver 100 stk.Quetiapin 25 mg. og 100 stk. Quetiapin 200 mg.. Endvidere 14 stk. pilleæsker med 12 piller i hver af mærkerne Escitalopram, Lithium og Quetiapin.
Embedslægen oplyser, at medicinen kan være farlig i ukyndiges hænder – særligt mærket Lithium, som kan give hjerteforstyrrelse i farlig grad.
Ved fund af medicinen kontaktes Nordjyllands Politi på tlf. 114.