Arkivfoto
Mens et hul på flere milliarder kroner opstod i den danske statskasse, var det kontor, der havde et overordnet ansvar for området, travlt optaget af at prøve at jagte besparelser ved forskellige it-projekter i det daværende Skat.
Det stod klart efter tirsdagens afhøringer for den kommission, som skal finde ud af, hvordan Skat kunne blive snydt for mindst et tocifret milliardbeløb.
Her afgav to kontorchefer fra det kontor, der formelt havde et overordnet ansvar for området, forklaring. Men selv om ansvaret lå hos kontoret Afregning Erhverv, var kontrol med udbytteområdet langt fra kontorets tanker, lød det.
– Det handlede rigtig meget om at få digitaliseret og få data ind rettidigt, forklarede Susanne Thorhauge, der stod i spidsen for kontoret fra 2012 til 2016.
Hendes forgænger på posten, Aino Olsen, gav en enslydende forklaring.
– I forhold til udbytteområdet havde jeg en eller to medarbejdere til alt det her (området med udbytteskat, red.). Vi var mere et it-kontor, sagde hun.
Rent praktisk lå dag-til-dag arbejdet med at sikre, at investorer blev beskattet korrekt hos en enhed i Høje-Taastrup.
Enhedens leder havde flere gange givet udtryk for, at enheden var presset på ressourcer.
Siden er det blevet påvist, at der fra 2012 blev tilbagebetalt mindst 12,7 milliarder kroner af skat på udbytte fra aktier til investorer, der ikke havde krav på det.
Det hele kunne have været undgået. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) påpegede allerede i 2010, at der manglede kontrol med beløbene, der rullede ud.
Samtidig fandt SIR, at der ikke var kontrol med, om anmodningerne indeholdt falske eller rigtige oplysninger – så længe det nødvendige papirarbejde var i orden.
Kommissionen har siden jagtet svar på, hvem der havde ansvaret for, at der blev ført kontrol med området. Her meldte tirsdagens to kontorchefer hus forbi.
En af de ansatte i kontoret forklarede tidligere på måneden, at kontoret slet ikke var klar over, at det havde ansvaret for området, før skandalen med de svindlede milliarder rullede i 2015.
– Det var først, da den her sag begyndte at rulle, at det gik op for os, at nogen mente, der var vores ansvar, sagde Vibeke Varnes Hoffgaard dengang ifølge Politiken.
Ifølge Susanne Thorhauge havde det dog ikke hjulpet, om så hun var bevidst om, at ansvaret lå hos hende.
– Jeg kan bare sige, at jeg har ikke på mit område fået tilført ressourcer, så jeg kunne løfte den opgave, sagde hun tirsdag.
/ritzau/
