En mand er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter, efter at han mandag aften er blevet stukket med en kniv ved Bellahøj Svømmehal.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
– Jeg kan bekræfte, at vi klokken 21.38 har fået en anmeldelse om et knivstikkeri, og vi har en person med en knivlæsion, der er kørt til traumecentret til operation, siger vagtchefen.
Han kan ikke sige noget om alderen på manden, eller om de pårørende er blevet underrettet.
Det vides ikke, om manden er i livsfare.
Der er sent mandag aften ikke anholdt nogen i forbindelse med hændelsen.
/ritzau/