Her ses flugtbilen afbrændt i Høje Taastrup
Tirsdag blev en 39-årig mand dræbt med skud i Helgolandsgade på Vesterbro i København.
Det lignede angiveligt en likvidering, idet morderen gik målrettet efter sit offer og skød ham i hovedet på klos hold.
Det skriver Ekstra Bladet, der også beretter, at den 39-årige blev likvideret for øjnene af hans gravide kæreste.
Morderen havde en flugtbil med holdende klar, en Audi stationcar.
Bilen blev kort efter fundet i Høje Taastrup, hvor den var blevet brændt af nær Bondehøjvej.