Politiet efterlyser mand til umotiveret vold i Rødovre


Politifoto.


Københavns Vestegns Politi eftersøger gerningsmanden til et overfald den 7. august ved Rødovre Centrum eller vidner der har set overfaldet.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver politiet i en efterlysning.

Den 7.8 kl. 13.41 blev en 59-årig mand slået ned af en 20-30-årig gerningsmand. Den forurettede havde været inde i Rødovre Centrum og idet han forlod centret via den vestlige parkeringsplads ud for Danske Bank, gik han forbi en person, som umotiveret gav den 59-årige mand et hårdt slag i siden og efterfølgende tildelte ham et hårdt knytnæveslag i ansigtet, så forurettede falder til jorden.

Forurettede kender ikke gerningsmanden og inden overfaldet var der ingen kontakt mellem de to. Dog sagde gerningsmanden, idet han gav forurettede det første slag i siden, at denne ikke skulle gå i vejen for ham.

Gerningsmanden beskrives som: A:Mand, dansk, ca. 20-30 år, ca. 185-190 cm høj, tynd/spinkel af bygning og kort mellemblondt hår. I forbindelse med efterforskningen har politiet overvågningsbilleder af den formodede gerningsmanden