Arkivfoto
Dansk Folkeparti har et forslag på vej til Folketinget om at forbyde dømte kriminelle at skifte navn.
Det sker efter sagen om den 27-årige mand, der er sigtet for tre drab på pensionister i København, og som skiftede navn efter en tidligere dom for drabsforsøg og voldtægt.
Det oplyser retsordfører Peter Skaarup (DF)
– Det øger risikoen for at begå ny kriminalitet, at den kriminelle kan skjule sig bag sine ugerning ved at skifte navn, siger han.
Forbuddet vil ifølge Peter Skaarup forudsætte, at man er dømt for grov kriminalitet. For eksempel vold, voldtægt, pædofili eller groft bedrageri, nævner han.
– En mulighed kan være, at hvis man er dømt til mere end tre måneders fængsel, så skal man være afskåret fra at skifte navn, indtil man igen har en ren straffeattesten, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).
Forbuddet er tilsigtet borgere i højere grad end myndighederne, da sidstnævnte har mulighed for at finde den dømte kriminelles gerninger gennem cpr-registreret.
– På den måde er det muligt for en borger eller familie til en borger, der er blevet kontaktet af en person, at forvisse sig om den grove kriminalitet ved at følge med i medierne, siger Peter Skaarup.
/ritzau/