Arkivfoto
Lørdag aften er tre yngre mænd involveret i en soloulykke med en personbil på E45 Østjyske Motorvej ud for en rasteplads ved Ejer Bavnehøj.
Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
To af de yngre mænd er alvorligt kvæstet og bragt på traumecentre i henholdsvis Aarhus og Horsens.
Den tredje er kørt på skadestuen i Horsens.
Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om deres tilstand.
Hvorfor bilen er kørt galt, ved politiet heller ikke endnu.
Anmeldelsen om ulykken kom klokken 20.41.
/ritzau/