Overvågningsbilleder fra Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi ønsker nu borgernes hjælp til at identificere en gerningsmand til et røveri. Derfor offentliggøres billeder af den formodede gerningsmand, skriver Nordjyllands Politi i en efterlysning.
Røveriet skete mandag 7. september 2015 kl. 18.13 i hos Min Købmand på Nørre Tranders Vej i Aalborg.
Gerningsmanden gik direkte hen til kassen, hvor han – under trussel med kniv – forlangte penge, og derved fik han et mindre kontantbeløb med sig.
Manden gik fra stedet i nogle få hundrede meter, hvorpå han satte sig ind i bussen mod Nytorv, formentlig stod han af i midtbyen.
”Vi ønsker borgernes hjælp til at få den formodede gerningsmand identificeret. Ring til os på 114, hvis man genkender ham eller har oplysninger i sagen,” siger politikommissær Jens Møller Søgård fra Nordjyllands Politi.
Oplysninger i sagen til: 114.
Overvågningsbilleder fra Nordjyllands Politi.
Overvågningsbilleder fra Nordjyllands Politi.