Tvivlsomme artikler fra yderst tvivlsomme kilder sætter ikke kun dagsordenen på de sociale medier. De bliver også inddraget i Folketinget, hvor politikerne stiller spørgsmål til ministrene med afsæt i misvisende oplysninger. Det skriver Politiken.
Mindst 69 skriftlige spørgsmål siden 2015 baserer sig på artikler fra 24nyt, NewSpeek, Den Korte Avis og Dagens.dk.
Det er medier, som et ekspertpanel af medieforskere i onsdagens Politiken betegnede som “junkmedier” efter at have gennemgået knap 250 artikler på baggrund af 20 kriterier for god journalistik.
Medierne får stemplet, fordi de ifølge forskerne ofte misinformerer, udelader væsentlige oplysninger og sjældent hører modparten.
I Politikens gennemgang af de 69 spørgsmål er der flere eksempler på, at politikere henviser til oplysninger, som viser sig at være forkerte.
Eksempelvis bad Dansk Folkepartis Pia Adelsteen i 2018 Justitsministeriet redegøre for en sag om to arabiske mødre, der ifølge Den Korte Avis stod på en gangbro, mens deres børn kastede sten mod en bil.
Rigspolitiet undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var hold i historien.
– Jeg kan ikke sidde og bruge min tid på at finde ud af, om en journalist har været god nok eller ej, for så ville jeg få nok at se til, siger Pia Adelsteen i dag til Politiken.
Politikernes brug af de omtalte junkmedier er “problematisk”, mener professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der forsker i misinformation.
– Politikerne opfører sig her ligesom mange borgere på sociale medier. De vurderer ikke kritisk, om informationen er rigtig eller forkert. Det handler udelukkende om at fastholde sit eget perspektiv. Og det risikerer at skævvride den offentlige debat, siger Michael Bang Petersen.
Seks ud af syv af de skriftlige spørgsmål fra de kritiserede medier stammer fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De øvrige er stillet af medlemmer af Venstre eller Enhedslisten.
Spørgsmålene handler stort set alle om indvandring, muslimer eller udvisning af kriminelle.
I forbindelse med de 69 skriftlige spørgsmål har ministerierne blandt andre måttet aktivere Politiets Efterretningstjeneste (PET), Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen, Københavns Universitet og Indsamlingsnævnet for at besvare dem.
/ritzau/
