Kvinde fundet død i Mølleåen midt i Vejle


Arkivfoto


Liget af en kvinde er fundet i Mølleåen midt i Vejle, skriver TV Syd. Det var en kommunalarbejder, der fandt kvinden i forbindelse med rensning af en rist i åen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet arbejder i øjeblikket på stedet for at sikre spor, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Martin Rasmussen til TV Syd.

Kvinden er endnu ikke identificeret.

Mølleåen løber langs vejen Dæmningen i det centrale Vejle. Klokken 08.49 skrev politiet på Twitter, at Dæmningen var blevet spærret.

/ritzau/