Muligt bandeopgør: Mand dræbt af skud i Stockholm


Arkivfoto


En mand blev torsdag eftermiddag dræbt af skud i en bil i Stockholm. Manden sad i en bil med to børn. Børnene blev ikke ramt af skuddene og de er overgivet til deres mor, skriver Expressen

Like localeyes.dk på Facebook

Skyderiet fandt sted i Hasselby gård i det vestlige Stockholm.

Manden blev kørt til nærmeste sygehus i ambulance, men hans liv var ikke til at redde, oplyser svensk politi. De to børn kom ikke til skade under skyderiet.

Ifølge den svenske avis Expressen, er der tale om en 37-årig mand. Politiet vil endnu ikke sige noget om, hvorvidt skyderiet er banderelateret.