Hovsa: Taxa endte på maven udover betonkant


(Læservideo/Foto)


HILLERØD: Søndag eftermiddag kom en taxachauffør til at køre ud over en kant ved Bilka’s lager på Industrivænget i Hillerød – og hang herefter uhjælpeligt fast ‘på maven’ med forhjulene hængende frit i luften.

Uheldet skete omkring kl. 14 hvor vidner kunne se taxaen hænge hjælpeløst fast på betonkanten, mens chaufføren stod udenfor bilen og tydeligvis ikke var kommet noget til.

Der er dog ikke tvivl om at stoltheden har lidt et alvorligt knæk hos den uheldige taxachauffør.

Uheldet medførte en hel del opmærksomhed, da det skete lige ved krydset Industrivænget / Frejasvej og taxaen hang til frit skue i en rum tid.

En autohjælp kom til stedet, og brugte en rum tid på at få den uheldigt placerede taxa tilbage på fast grund.

Hvilke skader taxaen har fået ved uheldet er ukendt.