Arkivfoto
Søndag eftermiddag gik der ild i en carport, og politiet antager at branden var påsat. Den mulige gerningsmand blev anholdt kort efter men blev ikke tiltalt.
Søndag kørte politiet og brandvæsnet til ildebrand i en carport. Brandvæsnet fik hurtigt ilden slukket, så kun carportens trækonstruktion blev lettere forbrændt i overfladen, medens taget smeltede.
En knallert samt en trækvogn i carporten udbrændte.
Ved politiets undersøgelser på brandstedet kunne det fastlægges, at branden i carporten var påsat, idet der ikke var noget naturlig forklaring i øvrigt på brandens opståen.
Ud fra efterforskningen i øvrigt kunne politiet mistænke en 44-årig mandlig patient fra Roskilde for at have startet branden i carporten. Han blev derfor anholdt og sigtet for brandstiftelse.
Efter afhøring til sagen blev han indlagt på et sygehus i Vordingborg, idet der ikke umiddelbart var grundlag for fremstilling af brandstifteren i grundlovsforhør ud fra omstændighederne i sagen og den 44-åriges personlig forhold.