15-årig truede med stor køkkenkniv


Arkivfoto


Fredag klokken 20.50 kørte en politipatrulje i Korsør, da betjentene i bilen pludselig så flere unge, der stod i krydset ved Lilleøvej/Tårnborgvej og skændtes. Pludselig tog den ene en stor køkkenkniv, som han holdt truende op foran en anden.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Sekunder efter standsede politiet ud for dem. Den unge fyr, der havde truet med kniven, forsøgte at stikke af, men blev hurtigt løbet op af en betjent.

Der var tale om en 15-årig dreng fra Korsør, der var raget uklar med en 19-årig – også fra Korsør – og han havde derfor truet ham med kniven.

Den 15-årige blev anholdt klokken 21.08 og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 23.18.