Politiet anholder mistænkt knivstikker i Nordsjælland


Arkivfoto


En ung mand er natten til mandag anholdt i Nordsjælland i forbindelse med et knivoverfald i Espergærde i weekenden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

LÆS OGSÅ: Offer for knivoverfald lå blødende i have i Espergærde

Det bekræfter Nordsjællands Politis pressekoordinater, Henrik Suhr, over for Ritzau.

Han vil ikke ud med flere detaljer om den anholdte og hans relation til offeret, da politiet fortsat er i gang med at efterforske og afhøre ham. Derefter skal det vurderes, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ifølge sn.dk er den anholdte 22 år.

Tidligt søndag morgen blev offeret for knivstikkeriet fundet blødende i en have i Espergærde. Han var blevet stukket flere gange og var i første omgang i livsfare.

Overfaldet skulle være sket i en stuelejlighed i Hovgårdsparken.

/ritzau/