ISHØJ: En hidsig politijagt endte tirsdag aften med et brag, da en Mercedes personbil knaldede ind i en stor sten i et bolig kvarter. Flere personer skal være undløbet fra den krøllede bil.
En hidsig bil- og menneskejagt endte med en krøllet Mercedes og en lettere bulet patruljevogn på Vestegnen tirsdag aften.
Efter en længere eftersættelse af personbilen med flere personer i, endte jagten med et bragt på Vejlebrovej omkring 36-94. Angiveligt havde flere personer undervejs forsøgt at stille sig ud på vejen, og på den måde forsinke politiets patruljer, men det hjalp altså ikke.
Trods en stor politistyrke lykkedes det personerne fra den eftersatte Mercedes at slippe væk til fods, men der er sikret en lang række dna-spor fra bilen til den videre sagsbehandling.