Flere skud affyret på Amagerbrogade i København


Der er torsdag aften affyret flere skud på Amagerbrogade i København.

Det oplyser Københavns Politi, som fik anmeldelsen om skyderiet klokken 19.08. Der er ikke meldinger om, at nogen skulle være ramt af skud.

Ved 20.30-tiden kan politiet ikke med sikkerhed sige, hvad der er sket.

– Men tilsyneladende er en person stået ud af en bil og har affyret flere skud. Derefter har personen sat sig ind i bilen, som kørte derfra i høj fart, fortæller vagtchef Hans Brix.

Målet for skuddene var muligvis en anden bil.

/ritzau/