24-årig knallertkører alvorligt kvæstet mod lastbil


En 24-årig mand er med politieskorte kørt fra Hampen i Midtjylland til regionshospitalet i Skejby med alvorlige kvæstelser efter på knallert at være kørt sammen med en lastbil. Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi skyldtes ulykken, at den 24-årige ikke overholdt sin ubetingede vigepligt i et vejkryds på Hedevej i Hampen.