Læservideo: Unge i bil truet med bøderegn af betjent


Læservideo.

Local Eyes har modtaget denne video, som viser en betjent, som truer en gruppe unge med at udskrive tilfældige bøder, hvis ikke de kører deres vej.


Like localeyes.dk på Facebook

Episoden finder sted uden for politistationen i Roskilde. Her venter en gruppe unge fra Roskilde-egnen på, at en af deres venner skal blive løsladt. Han sidder inde på politistationen til afhøring for gadeuorden.

Betjenten vil have de unge i bilen væk og siger, at de skal køre derfra. Han tilføjer, at hvis de ikke smutter nu, så finder han noget at give dem bøder for.

- Nu starter i denne her bil og sætter kursen mod Jyderup nu! Vi gider ikke spilde mere af vores tid på jer. Kan I ikke finde ud af det, så begynder jeg at skrive bøder ud, og jeg skal nok finde et eller andet og skrive jer for, siger betjenten truende til de unge i bilen.

Betjenten går derefter tilbage til sin bil og optagelsen stopper.

En af de unge Sean Reinholdt Keyani, som var i bilen, fortæller til Local Eyes, at de herefter valgte at køre derfra.

Har du også video eller billeder af lignende så send det til Local Eyes på mail: tip@localeyes.dk


Her går betjenten tilbage til patruljevognen.