17-årig pige erkender at voldtægtsanmeldelse var falsk


Arkivfoto


En 17-årig pige anmeldte mandag, at hun tidligt om morgenen var blevet bortført af to mænd ved Ringriderpladsen i Sønderborg. Hun var blevet ført bort til et ukendt sted, hvor den ene forbrød sig seksuelt mod hende.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Pigen har nu over for Politiet erkendt, at anmeldelsen var falsk. I realiteten havde hun opholdt sig hos en bekendt i Sønderborg.

Politiet vil gerne takke for de henvendelser fra borgere der har givet oplysninger omkring de observationer de har gjort, i og omkring Ringriderpladsen, den pågældende dag.

På grund af sagens omstændigheder har Syd- og Sønderjyllands Politi ikke yderligere oplysninger.