Alvorlig ulykke: Kvinde på el-scooter påkørt af lastbil

Torsdag formiddag er en el-scooter blevet påkørt på Skibbroen ved Opnørplads i Aabenraa. Politiet oplyser på Twitter, at der er tale om en 86-årig kvinde, som er kommet alvorligt til skade. Hendes tilstand er dog stabil og de pårørende er underrettet, skriver politiet.