Indkøbstur endte i blodbad: To personer knivdræbt i Ikea i Sverige


Arkivfoto


To personer – en kvinde og en mand – er dræbt ved et knivoverfald i Ikea i Västerås, skriver den lokale avis Vestmanlands Läns Tidning (VLT) med politiet som kilde.

Like localeyes.dk på Facebook

En person skal være pågrebet efter drabene.

En stor politiindsats er i gang i Vasterås, som ligger omkring 100 kilometer nordvest for Stockholm. Alle personer i Ikea-varehus er blevet bedt om at oplyse deres identitet.

– Jeg kan bekræfte, at vi har haft en alvorlig hændelse, hvor to eller flere personer er blevet såret, siger pressetalskvinde for Ikea, Anna Pilkrona Godden.

– Vore tanker går til de berørte. Ambulancer og politi er på stedet. Varehuset er lukket, og vi er ved at få alle ud, siger hun.

Et vidne siger til VLT:

– Jeg så en masse ambulancer og to eller tre politibiler. Politi med hunde gik ind i varehuset, siger et vidne.

/ritzau/