Anholdt for bandeskyderi er nu også sigtet for voldtægt


Video og billeder fra skyderiet i Fields i marts i år.

En af de anholdte fra bande-skyderiet i indkøbscenteret Field´s i København i marts måned, er også tiltalt for en brutal voldtægt af en prostitueret på Halmtorvet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 20-årig er allerede sigtet for at deltage i et bandeskyderi i Fields, hvor tre personer blev såret af skud. Han blev efterlyst og først anholdt en måned senere af politiet i Nordsjælland.

Politiet kørte den 20-åriges DNA igennem kriminalregisteret og fandt et match som forbandt ham med en grov voldtægt på Halmtorvet af en prostitueret.

- Ifølge tiltalen var den 20-årige og den prostituerede gået ind i en baggård ved Halmtorvet 29D for at afvikle et aftalt seksuelt forhold mod betaling - men ikke samleje.
Pludseligt krævede den 20-årige, ifølge anklageskriftet, også samleje, og da kvinden afviste ham, gik han amok. Han sprøjtede peberspray i øjnene på kvinden, slog hende en eller flere gange i hovedet, sparkede hende flere gange på kroppen og tiltvang sig samleje.
Derefter krævede han at få hendes penge, og han rev hendes jakke af og flygtede med jakken, der indeholdt cirka 1000 kr. Derfor er den 20-årige også tiltalt for røveri, skriver ekstrabladet.dk

Sagen om skyderiet i Fields som efterforskes som et drabsforsøg har indtil videre vist, at to grupperinger bevidst opsøgte en konfrontation. Der blev her truet med skydevåben og stikvåben. Situationen endte med, at der blev afgivet skud fra minimum to skydevåben, hvor to mænd på henholdsvis 17 og 18 år blev såret,” sagde vicepolitiinspektør Lau Thygesen, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet kort tid efter skyderiet.

En af de unge, der er sigtet for drabsforsøg i indkøbscentret, skal være bror til den 21-årige mand, der blev livsfarligt såret i Herlev. Dermed kan noget tyde på, at onsdagens voldelige konfrontation, hvor to grupper ifølge politiet afgav skud mod hinanden, var en hævnaktion.