Stor politiaktion: Mand set på hovedbanegården med gevær

KØBENHAVN: Større politiindsats på Hovedbanegården efter anmeldelse om mand med geværlignende genstand.

Københavns Politi blev kl. 11.40 alarmeret om en bevæbnet mand på Hovedbanen i København, og derfor var politiet massivt til stede på Københavns Hovedbanegård med kampklædte betjente kort efter.

Politiet ledte efter manden, men uden held hvorfor videoovervågningen blev undersøgt i jagten på den bevæbnede mand, og her blev han set træde ind i et andet tog som ledte politiet frem til Holbæk hvor der blev foretaget anholdelse af manden.

Ved anholdelsen på Holbæk Station viste det sig at manden var udstyret med et hardballgevær og ikke et rigtigt skydevåben.

Hvorfor manden så slæbte rundt på geværet fuldt synligt er der endnu ingen oplysninger om.